(Desværre kendes kilden/forfatteren af dette dokument ikke. Det er forsvundet fra internettet, men jeg havde til alt held en udgave gemt på min harddisk)


Guds Matematik og Syvtalsmønstret

Det er en glæde for mig med denne artikel at præsentere brudstykker af en bog, der ud fra et videnskabeligt synspunkt handler om det mest slående og vidunderlige, som jeg har hørt om Bibelen og dens tilblivelse. Det drejer sig om den matematiske opbygning, som findes i den oprindelige bibeltekst. At Bibelen indeholder talsymbolik er almindelig kendt og accepteret. Det, der skal gøres rede for her, har imidlertid ingenting at gøre med talsymbolik eller taltolkning.
At Bibelen har et matematisk system indbygget beror på, at den er skrevet på hebraisk og græsk, og disse sprog er matematisk opbygget. I disse sprog anvendes bogstaverne enten som bogstaver eller tal. F.eks.: Det græske A, B og C hedder alfa, beta og gamma, men gælder tillige som tallene 1, 2 og 3. I begge sprog gælder de første ni bogstaver for enere, de næste for tiere og de sidste for hundrede. Bibelen kan således betragtes som en stor samling tal. F.eks. Johs. 3:16 begynder "guds-matematisk": 1770, 104, 355 osv.
Det nye er, at de tal, som ordene danner, står i relation til indholdet på en højst bemærkelsesværdig måde. For hvert bibelsk tema eller emne findes der et karakteristisk tal, således at ord og udtryk eller endog det hele bibelvers, der tilhører emnet alle er delbare med det for emnet aktuelle tal.
For at tydeliggøre det, giver vi her nogle eksempler. Til emnet Jesu fødsel kan man finde i det mindste 32 udtryk (navneord, hele skriftsteder eller vigtige dele af dem), som kan deles med 111. Dette tal er vigtigt, da det hebraiske ord for Gud Jahve netop danner dette tal. Ordet for Jesus danner tallet 888 (111 x 8). Her er en fortegnelse over de til Jesu fødsel direkte hørende skriftsteder:
Matt. 1:20,21,23,25. Matt. 2:1,2,6,8,9,13,20. Luk. 1:31,35,42. Luk. 2:6,7,12,15,16,17,21,27,34,40. Ap.G. 4:30. Gal. 4:4. Åb. 12:2,4,5.

Sandsynligheden for, at alle disse skriftsteder eller bibelord er delbare med 111, er uendelig lav. Professionelle statistikere har beregnet, at sandsynligheden er så lav som 1 til 31 608 834 580 000 000 000 000 000. Sandsynligheden for dette skulle være den samme som, hvis en person ville vælge den rigtige prik ud at alle de prikker, der kunne dække hele vor jord og desuden ca. 200.000 andre planeter af jordens størrelse; og det skulle være prikker så små og tæt placerede, at der på en kvadratdecimeter kunne være 5.000 prikker.
Hele Bibelen er fuld af den slags systematisk matematik. B.la. kan nævnes, at følgende Jesu-navne også er delelige med 111: Jesus Kristus, Gus, Herre, Jesu navn, mit navn, min elskede Søn, Nazaræeren, Frelser, Guds gave. Ordet, det Levende Ord, Verdens Lys, Morgenstjernen, Den klare Morgenstjerne, Alfa og Omega, Begyndelsen og enden, samt mange andre.
Følgende centrale skriftsteder, der omhandler Jesu oprindelse og guddom, er alle delelige med 111: "Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en søn, og man skal give ham navnet Immanuel!" (det betyder: Gud med os) (Matt. 1:23)
"Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag" (2.Pet. 1:17).
"Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn" (Joh. 11:27).
"Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord for Gud" (Luk. 24:19b).
"Jesus fra Nazaret, en mand, som over for jer er udpeget af Gud ved kraftige gerninger og undere og tegn" (Ap.G. 2:22b).
"Ordet blev kød og tog bolig iblandt os" (Joh. 1:14a).
"I det var liv, og livet var menneskenes lys" (Joh. 1:4).
"I Ham skabtes alt" (Kol.. 1:16a).
"Guds lam, som bærer verdens synd" (Joh. 1:29).
"Værdig er lammet, det slagtede" (Åb. 5:12).

Dette er kun et udpluk af de vigtige skriftsteder, der alle handler om Jesus og hans værk, og alle er delelige med guds-tallet 111.
For andre bibelske emner findes andre karakteristiske tal. Ved ordet "fisk" har man tallet 153 (det tal, der direkte omtales i Joh. 21:11) som grundtal. Følgende ord eller udtryk er delelige med 153: fisk, net, menneskefiskere, følge Jesus osv. For den onde og hans rige får tallet 276 og/eller 666. begge tal findes nævnt i Bibelen (Ap.G. 27:37 og Åb. 13:18) Over hundrede udtryk har relation til 276, bl.a. Satan, den onde, brødrenes anklager, anklager, Beelzebul, dragen, at lyve, løgnens fader, helvede osv. Ord dannet af summen 666 er bl.a følgende: verdensherskeren, vilddyret, dragens mund.
Sandsynligheden for, at dette overordentlige svære matematiske system, ved en tilfældighed, skulle være dannet gennem Bibelen, er så mikroskopisk, at det grænser til det rent umulige. Når man tænker på, at Bibelen er skrevet på to sprog, græsk og hebraisk, af ca. 40 forfattere gennem ca. 1600 år, og det største matematiske geni i løbet af et helt liv højst ville kunne nå at skrive et kapitel på denne måde, så er der kun den mulighed tilbage (hvad mange i tro har taget imod), at Gud har været den store "designer" af Bibelens hovedtanker, og at Gud ved Helligånden, indåndede sit ord i de bibelske forfatteres tanker.
Mit hjerte vender sig mod Gud, og med løftede hænder vil jeg udråbe: TAK, GUD, FOR DIT ORD!
Min opfattelse er, at hvis dette præsenteres på den rigtige måde, kan "Guds-matematikken" blive til stor glæde og være trosstyrkende for mange kristne, og et hjælpemiddel for ikke-troende til at begynde at tage Bibelen alvorligt. Leif Hermansson

Reference:
Jerry Lucas og Del Wasburn "Theomatics". Stein and Day/Publishers/Scarborough House, Briarcliff Manor, New York 10510 (1977).

Leif Hermansson er tekn. dr. i kemi og arbejder i dag ved Silikatforskningsinstituttet i Göteborg. Han er med sin familie bosat i Allingsås. Under et års studier og forskning i USA indenfor sit fagområde kom han gennem kristne venner i kontakt med Guds-matematikken.




BIBELENS MATEMATISKE
SYVTALSMØNSTER


Den russiske matematiker,
dr. Ivan Panin, omvendte sig,
da han så tallet 7 på hvert
eneste af Skriftens blade.

Verden blev skabt på 7 dage. Af hver art af rene dyr og fugle der taget 7 ind i arken for "at holde sæd på al jorden i live."
Der blev givet Noa 7 dages varsel. Ved Mosebøgernes offerlove og højtider forekommer 7 lamper, 7 usyrede brød, som skulle nydes i 7 dage, 7 årlige højtider, 7 uger, 7 år, 7 gange 7 år og 7 dages adskillelse på grund af urenhed.
Blodet fortsætter helt frem til Johannes' Åbenbaring med de 7 breve til de 7 menigheder, de 7 ånder, de 7 guldlysestager, de 7 stjerner, de 7 engle - bogen med de 7 segl, dyret med de 7 horn. De 7 øjne, de 7 basuner, de 7 tordener, de 7000 personer, der blev slået ihjel, dragen med de 7 hoveder og de 7 kroner, de 7 plager, de 7 skåle, de 7 bjerge og de 7 konger.
Bibelen har noget med tallet 7 at gøre. Forskere verden over regner det for at være tallet ┬Ępå FULDKOMMENHED. Men Guds fuldkomne bog er mere forbundet med dette tal, end de fleste regner med.
I 1911 udkom på Island et lille uanseligt skrift af missionær Arthur Gook: "Kan man stole på sin Bibel?" Det blev udgivet på forfatterens eget forlag og er et forsvar for Guds ords troværdighed midt i en bibelkritisk tid. Det siste kapitel hedder "Bibelens matematik". Heri omtales den tidligere religiøse fritænker, russeren dr. Ivan Panin, Grafton, Amerika.
Dr. Ivan Panin var matematiker, og han gav sig en dag til at studere Bibelen af litterær interesse. Da han beherskede både græsk og hebraisk, besluttede han sig til at læse den på grundsproget, og dermed var faktisk hans store opdagelse gjort. Bogstaverne i hebraisk og græsk har nemlig også talværdi - ligesom på latin, hvor man f.eks. kan skrive 1959 således: MCMLIX. I det græske alfabet betyder bogstavet "alfa" også 1, og bogstavet "beta" betyder 2, "gamma" 3 o.s.v.
Som den matematisk videnskabsmand nu langsomt forsøgte at læse sig igennem grundteksterne i Bibelen, for bedst muligt at forstå deres indhold, og for som fritænker at danne sig en mening om det kristne budskab, så opererede tallene hele tiden i hans hoved. Ustandseligt trådte ved bogstavernes talværdi nye systemer frem for hans indre øje, og han blev mere og mere klar over, at denne besynderlige bog, som han sad med, havde matematisk sammenhæng. Han kunne endnu ikke afgøre, om der var en Gud til eller ej, og han vidste ikke om denne Bibel, som kristne troede på, var Guds ord, men han var klar over, at denne bog ikke var forfattet og nedskrevet af almindelige mennesker. En mægtig matematiker stod bag.

Den matematiske sammenhæng

En sør gudsfrygt kom over ham, da han lidt efter lidt begyndte at se, at der ikke kun var en besynderlig matematisk sammenhæng i de hellige skrifter, men at tallet 7 hele tiden dominerede.
Han læste Bibelens første sætning: "i begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden", og hans matematiske hjerne regristrerede, at denne sætning på hebraisk består af 7 ord. I alt 28 bogstaver (4 x 7). Pludselig var det, som om han ikke så ordenes mening, men kun deres talværdi, og ordene "Gud", "himmelen" og "jorden" trådte frem for hans blik som på et regnebræt. De havde alle en talværdi af 14 (2 x 7).
Han prøvede at sætte den hebraiske artikel til, men tallet kunne ikke slås i stykker. Det forblev deleligt med 7. Han lagde det til sætningens verbum og fik talværdien 203 (29 x 7). Så samlede han i blinde det første og sidste bogstav i ordet og fik tallet 133 (19 x 7). Så tog han - for at prøve noget tilfældigt - talværdien af de første, mellemste og siste bogstaver i alle sætningens 7 ord og kom til tallet 1393 (199 x 7). Derefter gav han sig til at tælle bogstaver. Bogstaverne i det fjerde og femte ord gav 7. Han fortsatte med det sjette og syvende ord, det gav også 7.
Den matematiske fritænker Ivan Panin var ved at blive slået "på sit eget felt". Han vidste, at dette ikke kunne være tilfældigt. Ifølge matematikkens regler kunne sådan en tilfældighed kun forekomme een ud af 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange 7 gange. Det vil sige een mod 823.543 gange.
Panin læste videre. Det samme gentog sig i vers 2: "Og jorden var øde og tom" og videre i det tredje vers - ja, hele kapitlet ud. Han så, at Bibelen iberegnet alle dens slægtregistre var sammenvævet i et kæmpemæssigt syvtalsmønster.
Var dette menneskeværk? Var det i det hele taget muligt? Dr. Ivan Panin kaldte to venner til sig, som var kyndige i det hebraiske og græske sprog, og i 13 uger arbejdede de nøjsommeligt sammen for ved hjælp af leksika og udregninger bare at opbygge een eneste sætning på de to sprog efter syvtalsprincippet.

En offentlig udfordring

Dette førte til den matematiske videnskabsmands omvendelse. Han vidste nemlig, at Bibelen ikke er fremkommet ved lærde menneskers kendskab til græsk, hebraisk og matematik - men at den er skrevet af hellige mænd fra forskellige samfundslag, fra konger til bønder, hyrder og fiskere. Den er ikke blevet til ved et skrivebord ved hjælp af leksika og udregninger, men er skrevet over 1600 år af ulærde folk af forskellig nationalitet. Disse mennesker kendte ikke hinnanden, de levede ofte langt fra hverandre og havde kun eet tilfælles - de var Guds mænd, drevet af Helligånden.
Dr. Ivan Panin offentliggjorde sin opdagelse i bladet New York Sun, og han fremlagde sine beviser fra det første kapitel i Ny Testamente.
Dette var så meget mere bemærkelsesværdigt som det kapitel begynder med en stamtavle med en lang opremsning af navne, nemlig Jesu Kristi stamtavle, der fra vers 1-11 går fra Abraham, det jødiske folks stamtavle, til udlændigheden, da de ophørte med at være et selvstændigt folk, og så fra vers 12-17, der fører fra udlændigheden til Kristus. Var det muligt for "den store matematiker", som stod bag denne navneliste at fastholde syvmønstret ved opremsning af familier og fødsler gennem generationer?
I bladet New York Sun lagde dr. Panin sit materiale frem for læserne: "Den første del af stamtavlen," skrev han "indeholder 49 ord (7 x 7). Disse består af 266 bogstaver (38 x 7)".
Der findes 42 substantiver (6 x 7). Af disse er 35 egennavne (5 x 7) og de resterende 7 almindelige substantiver. Af de 35 egennavne er 28 mandlige (4 x 7). De 7 øvrige er kvindelige.
Men dr. Panin lod det ikke være ved dette. Han gik videre end til kapitlets indledende stamtavle, og tog også beretningen om Jesu fødsel med, som står nedskrevet i versene 18-25.
Disse vers indeholder 161 ord (23 x 7). Hele ordforrådet tæller 77 ord (11 x 7), som forekommer i 105 former (15 x 7). Idet englen taler til Josef, benyttes 28 ord (4 x 7). Af de 105 former anvender englen 35 (5 x 7). Summen af ordenes talværdi er delelig med 7.
"Prøv at konstruere en sådan beretning på 160 ord i Deres eget sprog efter samme matematiske skema," udfordrede Panin. Han vidste, det var umuligt.
"Og tænk så," skriver han videre, "at det samme gør sig gældende i de øvrige kapitler helt frem til Mattæus' sidste kapitel, hvor evangelisten slutter med at bruge 7 ord, som han ikke har brugt før.
Fænomenet gentager sig hos Markus, Lukas og Johannes.
Dr. Ivan Panin var grebet af Gud. Han så de hellige skrifter gennemtrængt af klarhed og en styrende ånd, som hvilede over al inspiration. I flyveskrifter og artikler blev han nu fortaler for Guds ords sandheder. En gang udfordrede han offentligt ni kendte rationalister i teologi, tre præster fra forskellige kirkesamfund of en redaktør til at tilbagevise hans "facts". Det er vist nok fra denne fejde, at hans opstilling fra Jesu ypperstepræstelige bøn i Joh. 17 findes. Efter hans optegnelser indeholder dette kapitel i den græske grundtekst følgende:


490 ord, 70 x 7
49 sætninger, 7 x 7
1162 vokaler, 166 x 7
917 konsonanter, 131 x 7
98 verbum, 14 x 7
77 navneord, 11 x 7
70 konjunktioner, 10 x 7
49 præpositioner, 7 x 7
126 pronominer, 18 x 7
70 adverbier og artikler, 10 x 7
49 pronominer, som refererer til Kristus, 7 x 7
91, som viser hen til personer i Guddommen, 13 x 7
7, som refererer til Gud Fader
7, som viser hen til verden

Ingen af Panins modstandere kunne tilbagevise hans matematiske grundighed. De indrømmede, at der var 7 bønner i Fadervor, at Jesus talte 7 ord på korset, at han gjorde 35 undergerninger og talte 35 lignelser. De bøjede sig for, at Bibelens bøger ikke efter grundteksten er 66, men 63 (9 x 7), fordi Samuels-, Konge- og Krønikebøgerne ikke regnes for to i den hebraiske Bibel.
"Og glem ikke," lød Paninss sidste ord, "at 7 personer er blevet oprejst fra de døde. 2 i Gamle og 5 i Ny Testamente."

Der vil uden tvivl være mennesker, som læser dette, der vil finde det interessant. Men derved er intet vundet. At nogen finder Bibelen interessant, hjælper ikke deres sjæl til frelse. Men i det øjeblik et menneske fatter tillid til Guds ord, så er grundlaget givet for varig hjælp. Der er noget i dette univers, der er sandt. Guds ord er sande. Bibelen er troværdig. Aldrig er nogen blevet skuffet ved at sætte lid til dette stærke ord, som taler om de evige ting, og som er inspireret af Gud selv. Det er et fuldkommet ord, som kan frelse fuldkommet. Som solstråler er sammensat af 7 farver, sådan bringer dette ord sollys i fortabte og håbløse hjerter og sind, og som al musik er baseret på det indbyrdes forhold mellem 7 toner, sådan giver dette ord en ny lovsang til alle dem, som troede, at sangens tid var ophørt - at der ikke var noget at synge for mere - og som havde opgivet og tabt modet.
"Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt" (Salme 119,130).